Lidt af hvert

LUNCH-DATE…

28/07/2006

Vi har spist frokost ude i dag, Torben og jeg, på Zorba, Danmarks kønneste og bedste græske restaurant, det har været skønt!!
Vi kommer alt for sjældent afsted alene, men i dag passede det lige, pigerne er i Søndervig hos deres bedste venner, formiddagens vejr var ikke male-vejr, og vi havde nogle småærinder i Silkeborg alligevel, så hvorfor ikke…

Jeg fik en Mezé, mega-tallerken med bl.a. fritteret feta, squash-mynte-delle, tzaziki, spanakopita, oliven og masser af hvidløgsbrød; jeg elsker alle de små retter, den græske mezé, den italienske anti-pasti og de spanske tapas!
Måske skulle man åbne en fusions-forrets-café med et mix af de bedste småretter fra hele verden…

Vi havde fred og ro til at få snakket om kommende projekter hjemme på matriklen, om Sophie, der er udlært på mandag, om vores hverdagsliv og alt det andet, der nu rumlede rundt.
Det var så dejligt, også bagefter at slendre en tur på gågaden, hånd i hånd, stille og roligt, jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi sidst har gjort det!

Sidste år i september var vi på voksen-tur til Malmø, vi snakker om at ta’ afsted igen, måske til Berlin, Firenze, Barcelona eller ….. ??
Det er ligemeget hvorhen, det kunne såmænd også være en tur til Kbh., men det skulle kun være for os to, ingen piger og heller ingen hund!!

Måske skulle vi også bare blive lidt bedre til at finde de stille stunder i hverdagen…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Britta 28/07/2006 at 18:22

    De er vigtige de der timer hvor man bare er kærester/ægtefæller – vi nyder når min søster tager Rasmus, så vi kan gå ud og spise og/eller i biffen.

    Vi snakker også om en weekend sammen alene, men først når han er blevet lidt ældre.

    God idé med den fusions-cafe 🙂

    Knus Britta

  • Reply Mette 28/07/2006 at 20:16

    Jeg kan klart anbefale Madrid. Byen er som skabt til håndihånd ture og små hyggelige tapasfrokoster….

  • Reply Dorte 28/07/2006 at 21:09

    Netop hjemvendt fra Grækenland må jeg give dig ret – deres “starters” er suveræne !!
    Vi valgte ofte en aftenmenu bestående af udelukkende starters – smager pragtfuldt og det er hyggeligt at deles om at smage flere ting.
    Åbner du en middelhavs-forret-café på sjælland, så er jeg blandt gæsterne !!
    Kh Dorte

  • Reply Susanne 29/07/2006 at 01:17

    Fateren vil jo også hellere end gerne passe de “små” en gang imellem ! Vi kan være mange inde i sengen :o) Susanne

  • Reply Susanne 29/07/2006 at 01:18

    Det sku så ha været fasteren i stedet for fateren.. hmmm; det blev jo også til en del vin i aften !

  • Leave a Reply to Mette Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.