Lidt af hvert

PÅSKEGLAD…

07/04/2006

Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri og la la la la la la….
Uha, hvor har jeg dog set frem til i dag, jeg synes virkelig, at denne gode ferie falder på et tørt sted, vi har brug for den, ovenpå en periode med for mange aftaler og projekter!!

Jeg har meldt mig til Liselottes Operation Påskeglad, og mangler nu kun at cykle op i postbutikken med pakken, så den kan blive sendt afsted tværs over landet til postnummer 4684.
Jeg nyder sådanne små gave-bytnings-oplevelser, nyder at sende overraskelser afsted, og nyder at tømme min postkasse for ditto…

Eneste minus:
Jeg bruger til tider for meget energi på at beslutte, hvad det er jeg skal sende afsted!!
Vil jo gerne sende noget, der falder i modtagerens smag, og i alle tilfælde noget, jeg selv synes er fint, men hvis jeg nu ikke kan finde ud af, om der er overensstemmelse i smag??!!
Jeg kunne selvfølgelig ha’ sendt noget lækkert chokolade afsted, men det varer så kort, i alle tilfælde her hos mig 😉

Hva’ pokker, jeg satser, er det helt ved siden af, så må det gemmes til næste juls pakkespil…

You Might Also Like

9 Kommentarer

  • Reply Bettina 07/04/2006 at 18:14

    Hvad er det for noget!? Hvorfor har jeg ikke set denne post da jeg var inde og se din japanske fætter for ½ time siden? Og så har jeg lige spurgt dig pr. mail om du hader påske?? Hvor er de monstercute de der kaniner. Er det dem, du sender??

  • Reply Anne 07/04/2006 at 18:23

    Ja faktisk, bortset fra at dem i pakken er røde!!
    Regner med at posten er fremme med pakken i morgen, så kommer der billeddokumentation her…
    Jeg hader ikke påske, og har ingen decideret fuglefobi, men gult er en af de eneste farver, jeg ikke bryder mig om!
    Når jeg nævner gule fjer, så der det med tilbageblik på alle de kreationer pigerne har hjembragt fra børne’r og fritter i årenes løb ;-))

  • Reply Bettina 07/04/2006 at 19:07

    Jeg må vist holde øjnene åbne og deltage i næste års påskeparty!! Det ser da ud til at være en god idé.

  • Reply Britta 07/04/2006 at 19:37

    Øv – hvorfor skal de ikke til 5220?

    Har du selv lavet dem?

  • Reply Anne 07/04/2006 at 19:42

    Søstrene Grene; 6,68 eller der omkring, jeg burde ha’ købt dem alle;-)
    I morgen drager jeg til Panduro, måske kommer der lidt filt med hjem, for de er lette at kopiere…

  • Reply Mette 07/04/2006 at 20:04

    De er fine – også jeg bryder mig ikke om gult. Jeg har været på posthuset i dag med min påskehilsen, som heller ikke er chokolade. Måske jeg skal i Søstrene Grene i morgen…..

  • Reply Lizelotte 08/04/2006 at 10:59

    De er vildt søde – og jeg kan udlede, at du ihvertfald IKKE er min påskehare :o)

  • Reply Britta 08/04/2006 at 13:08

    Søsterne Grene here I come 😉 Er eller ikke til den vilde påskepynt, men de er da for søde.

  • Reply Mathilde 08/04/2006 at 14:14

    Jamen jeg vil da lige sige at min kat har været helt totalt og absolut vild med ikke blot papiret (som jeg nok havde regnet med at han var vild med), men også de der filtharer! så jeg spår vi nok skal få meget sjov ud af dem, for jeg tror nok jeg er nødt til at lade dem omdøbe fra “påskepynt” til “kattelegetøj” (kan simpelthen ikke nænne at tage dem fra ham, når nu han tydeligvis elsker dem så højt). De der blomsterfrø – hmn jeg er desværre berygtet for at kunne slå selv kaktusser ihjel, så jeg tror de må foræres til en med grønnere fingre. Tilgengæld må jeg vist godt få lov til at beholde de fine sjove skåleting til mig selv, og jeg takker da mange gange, og håber du har fået en lige så god pakke, og håber min pakke har vakt lige så stor glæde i Odense. Fortsat god og glædelig påske!

  • Leave a Reply to Lizelotte Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.