Lidt af hvert

LIDT GODT TIL ØREGANGEN…

14/02/2006

Vores piger har altid hørt en frygtelig masse lydbånd og cd’er, hittet over alle hit har for dem alle 3 været Prop og Berta-historierne, vi har en komplet samling, og selv om de “små” nu er 9 og 10, så bliver der stadig hørt historier på den måde, faktisk er det Dyrene i Hakkebakkeskoven, der faldes i søvn til i disse dage.

Vi låner lydcd’er, der passer bedre til deres alder, Fakiren fra Bilbao, Harry Potter m.m., men der er tryghed og genkendelsens glæde i at hive de gamle frem fra skuffen….

Nu kan vi så købe gode danske børnebøger hos TDC, lige til at lægge ind på deres MP3’ere; udvalget er ikke så stort, men det er rigtigt gode bøger de har valgt at starte ud med, synes jeg! Thomas Vindings Mester-bog elsker vi, den snupper vi til køreturen mod Fanø på torsdag…

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply Linda 14/02/2006 at 11:19

    Åh ja, lydbøger er også et hit her. Folk og røvere, Da Bamse blev væk, skrækkelige kælne Barbie, Asterix. Man bliver ikke køresyg af at lytte. Kun een måtte vi lægge væk: Peter Plys læst af Thomas Winding. Vi var ved at falde i søvn ved rattet af hans søvndyssende stemme, så den er totalt bandlyst i bilen ;o)

    Men ved du hvad – mine forældre har smidt min bogkasse med bl.a Tudemarie ud. Alt andet gemmer de, men min bogkasse…..

  • Reply Anne 14/02/2006 at 11:29

    Arj altså, hvor “træls”, Linda, bøger er hellige, det må de ha’ at vide! Mine piger elsker bare mine bøger fra 60’erne og 70’erne, begge mine forældre var/er lærere, så jeg har rigtigt mange…
    Vi læser Tudemarie i skolen for øjeblikket, børnene er vilde med den, vi har brugt den som optakt til “den sorte skole”, hvor vi i sidste uge havde skole som i Tudemaries tid.

  • Reply conny 14/02/2006 at 12:59

    Prop og Berta, ja de vækker minder. Jeg er sikker på, at mine store piger på 15 og 20 stadig ville kunne ligge og falde i søvn til de gamle P&B bånd. Selv moderen syntes de var sjove. Vi havde en sjov oplevelse til en børnefødselsdag, hvor arrangørerne faktisk havde fået fat i ham, der fortæller historierne. Så han sad nede ved en sø, og hele klassen sad og slugte historierne “live”. Ganske fortrinligt.

  • Reply Anne 14/02/2006 at 13:26

    Vi har været så heldige at være til flere arrangementer på forskellige bibioteker, men en privat “forestillng” det har vi li’godt aldirg prøvet, hvor er i heldige :-))
    Sidste vi hørte Bent Solhof var forrige sommer, og da talte han om, at nu skulle det altså være slut med at rejse rundt, øv!

  • Reply Bettina 14/02/2006 at 13:33

    Ja, jeg har jo aldrig kendt P&B som barn, men Anna er vild med filmen. Lydbøger har altid været et hit hos mig som barn, så jeg eeeeelsker at sætte Junglebogen og lignende Disney-klassikere på. Men Karius og Baktus er et lige så stort hit. Jeg er ved at skaffe alle 41 Troldepus-bøger hjem læst op af Okking via nettet til Annas MP3-anlæg, dem glæder jeg mig meget til Anna bliver stor nok til at høre.

  • Reply Anonymous 31/01/2007 at 13:47

    Hej med jer!!Læsser at om lydbøger herfra.. Jeg leeeeder efter ALT med troldpus, folk og røvere og dyrene i hakkebakke skoven… HVOR kan jeg købe/ downloade dem….?

  • Leave a Reply to conny Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.