Lidt af hvert

CHOCOHOLIC….

31/01/2006

Jeg elsker chokolade, mørkt og bittert med et kakaoindhold, der er skyhøjt; jeg bager chokoladekager på 1000 måder, de konfektagtige, de høje, de cremede, de glasursvøbte og de små sprøde.
Men en opskrift jeg nærmest overforbruger i alle mulige og umulige sammenhænge er denne muffin-opskrift, som jeg fik af min gamle nabo Bente i Silkeborg.
I aften skal drengene på ungdomsskoleholdet bage dem, som en slags opvarmning til næste uges event, hvor vi skal lave mad til 100, det bliver sejt, sjovt og et boost til deres selvtillid, det kan jeg mærke allerede nu.

Menuen er lagt:
Krydrede oksefrikadeller
Marineret kylling
Cous-cous salat og grøn salat

Pitabrød og hvidløgsdressing

og til dessert: Kager, der smager…

Og de kager, ja det bliver alt mellem himmel og jord, vi skulle jo nødigt komme til at kede os!!
Men choko-muffins bliver helt sikkert én af dem…

CHOKOLADEMUFFINS 12 USA-GIGA-SIZE ELLER 20 DANSKE
250 G. MEL

1 TSK. NATRON

225 G. SUKKER

40 G. GOD KAKAO

1 TSK. VANILLESUKKER

100 G. HAKKET CHOKOLADE

1 1/4 DL. MÆLK

90 G. SMELTET SMØR

2 1/2 DL A38

1 ÆG

ALT RØRES SAMMEN MED EN SKE, IKKE PISKE!! HÆLDES I MUFFINFORME, STØRRELSE EFTER BEHAG, OG BAGES VED 200 GR. I 15-20 MIN.

Hvis man ikke kan li’ at bage selv, så kan måske snuppe en pakke af dem på billedet, om de er gode, det ved jeg ikke, men filmen var……..

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply britt 31/01/2006 at 22:40

    Uha, de lyder gode – må prøves! Kan man mon ikke erstatte A38 med youghurt?
    🙂 Britt

  • Reply Anne 31/01/2006 at 23:11

    Jeg snupper såmænd bare hvad der er af surmælksprodukt i køleskabet, det gør ikke den store forskel! Hvor er din riddertrøje ellers bare blevet flot, er sønnen ikke vild med den??

  • Reply britt 31/01/2006 at 23:15

    Det tænkte jeg nok – har nemlig alligevel yoghurt i køleskabet til fru Plums gode youghurt-brød..
    Og jo, sønnen er temmelig glad for trøjen (for nu at sige det på jysk) – han blev helt sur på lillesøster, da hun jagtede duskene!!
    KH Britt

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » OG SÅ AFSTED… 18/09/2007 at 18:37

    […] hva’ pokker, vi har da bagt en lille kage til at forsøde en lang aften med, choko-muffins igen-igen […]

  • Reply TEATERKAGER MED GLIMMERTOP… 18/08/2010 at 21:46

    […] er den legendariske, kan bages i søvne og er stort set umulig at […]

  • Leave a Reply to britt Cancel reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.